Så er det nu!

Fastelavnsbollesæsonen 2023 er startet hos Harepus, og vi glæder os til endnu engang at forsyne byen med håndlavede veganske fastelavnsboller.

Varianter:

Vi elsker at eksperimentere og lave anderledes fastelavnsboller, så varianterne skifter lidt i løbet af ugerne op til fastelavnssøndag.

Vi starter med to gamle kendinge og en ny favorit, mandag den 16/01 til og med søndag den 29/01;

  • ‘Skildpadde’ (med hjemmelavet karamel, romflødeskum og mørk chokolade)
  • Hindbær
  • Appelsin, lys chokolade og hasselnødder

Fra mandag den 30/01 ændrer nogle af fastelavnsbollerne sig, men det fortæller vi mere om senere. Indtil da kan du følge med på vores sociale medier, hvor vi løbende lægger billeder af og nyheder om fastelavnsbollerne ud.

Psst, er du mere til de gode gammeldaws gærdejsfastelavnsboller med kardemomme, mandelremonce og vaniljecreme? Dem har vi selvfølgelig også – hver eneste dag så længe sæsonen varer.

Bestil

Skal du bruge mange fastelavnsboller?
Eller vil du være sikker på at der er en til dig på en specifik dag?
Du kan bestille en eller flere, ved at sende os en mail.

Send en mail til: bestil@harepus.dk
– senest dagen før kl 8 om morgenen

For at gøre det nemmere for både dig og os, skal du skrive i mailen:

Dit navn og telefonnummer – så vi kan komme i kontakt med dig, hvis noget ikke går som forventet
Antal fastelavnsboller – du kan bestille helt ned til 1
Hvilken variant du ønsker – det må også gerne være flere forskellige, så længe det er nogle vi har den dag. Tjek varianterne her til venstre eller på vores sociale medier
Hvilket tidspunkt på dagen du ønsker at hente dem – som udgangspunkt er de klar kl. 12, men spørg, hvis du ønsker at hente dem tidligere, så kan det være vi kan finde en løsning

Fastelavnsbollerne koster 45 kr/stk
De gammeldags fastelavnsboller koster 30 kr/stk

Fastelavnsbollerne skal bestilles senest dagen før kl. 8 af hensyn til produktionstiden – til gengæld kan du sagtens bestille flere uger ud i fremtiden. Fordi der også skal være nogen til salg i caféen, har vi som udgangspunkt et begrænset antal om dagen reserveret til bestillinger, så skriv hellere i god tid. Dine fastelavnsboller er først bestilt, når du har modtaget en bekræftelsesmail fra os