Café Harepus har sit eget bageri, og vi får derfor alt vores bagværk frisk fra vores egen produktion. Caféen ligger i stueetagen, og bageriet ligger i kælderen, så der er ikke langt fra bord til disk, og caféen dufter ofte dejligt af friskbagt brød og kage fra bageriet. Til glæde for både os og vores gæster.
Men vi er selvfølgelig ikke de eneste, som får glæde af bageriet. Vi har flere samarbejder i byen og leverer jævnligt til blandt andet Øst for Paradis og Erlings Jazz- og Ølbar, samt til private, der ønsker en kage til fødselsdag, bryllup eller bare til at tage med på arbejde.
Vores bagværk er altid – og vil altid være – vegansk, så hos os er fraværet af animalske produkter en selvfølgelighed. Det gælder naturligvis også de mange produkter, vi leverer ud af huset.
Bestillinger
Skal du bruge en kage til din næste fest, eller bare for sjov, så tøv endelig ikke med at tage kontakt til os. Vi laver alle bestillinger unikke, så vi har desværre intet katalog, du kan vælge fra, men til gengæld hjælper vi gerne
med lidt inspiration. Vi har samlet et galleri herunder, som du kan drage inspiration fra, og så henviser vi desuden til vores instagramprofil, som også er spækket med lækre billeder af kage fra caféen. Priserne spænder fra 25 til
55 kroner pr. portion, afhængigt af om vi skal lave trøfler, en stor bryllupskage eller noget et sted imellem.
Send os en mail på
cafe@harepus.dk og husk at inkludere følgende:
1. Dit navn
2. Hvad du ønsker at bestille; herunder antal portioner, samt ønsker til smag og dekoration
3. Hvornår du skal bruge det
Vi vil meget gerne have din bestilling senest en uge inden du skal bruge den, men er du i tidspres, er du velkommen til at skrive alligevel. Så vil vi gøre vores bedste for at hjælpe dig. Derudover kan vi ikke garantere, at vi har
kapacitet til at lave din bestilling, da vores bageri er småt, og vi derfor kan blive fuldt booket.
Udvalgt kage fra bestillinger og caféen: