Efter fire år i Studsgade, var vi så heldige først at blive nominerede som Årets Veganske Spisested 2024 og dernæst vinde prisen. Det er vi ovenud taknemmelige og beærede for, og vi vil gerne takke arrangørerne bag prisuddelingen, samt vores trofaste gæster og alle dem der har stemt på os.
Det betyder enormt meget for et lille sted som vores at vinde en pris som denne. Det er ingen hemmelighed, at det kræver hårdt arbejde at drive en lille personligt ejet café, især i en by som Aarhus hvor alternativerne er mange, og vi nemt drukner i mængden af hyggelige steder.
Heldigvis har vi en masse skønne gæster som besøger os uge efter uge, støtter op, og som gør det muligt at blive ved med at have en lille vegansk café i hjertet af Aarhus. Vi er intet uden dem.
Årets andre vindere kan ses på Mad Med Medfølelses hjemmeside her